Spørgsmål og svar!

Her er de mest stillede spørgsmål, jeg får. Skulle der ikke være svar på dit spørgsmål angående paryk, er du meget velkommen til at ringe  på tlf: 42220888

Hvordan sætter man parykken på:

Man tager fat i parykkens nakkestykke, stemmer forkanten mod panden, og trækker parykken ned i nakken, der efter kontrolleres siderne er ens ved at mærke efter ørestykkerne om de er lige langt fremme og lige høje. Parykkens forkant skal sidde ca. 4 fingres bredde fra toppen af brynet.

Hvordan vasker man parykken?
  • Parykken vaskes i speciel shampoo og balsam til parykker. Enten til fiberhår eller til ægtehår. 
  • Red parykken igennem inden den vaskes.
  • Brug en balje eller lign. Hæld lunkent vand i baljen put derefter en lille smule, (som en stor ært) shampoo i vandet og fordel det med hånden.
  • læg parykken i blød i vandet i ca 10 min. Du skal ikke skrubbe på håret. Det skal ikke skumme!!
  • Skyld parykken og indersiden af parykken under rindende lunkent vand.
  • Fyld baljen med nyt vand og brug nu balsam til parykker som ligeledes fordeles i vandet.
  • læg parykken i blød i vandet med balsam i 10 min.
  • Skyl under rindende lunkent vand. 
  • Pres det værste vand af og læg parykken i et håndklæde og pres igen vandet af parykken, du kan evt vride håndklædet med parykken i.
  • Lad nu parykken tørre på stativet. Hvis den er lang så stil gerne stativet tæt på en kant så håret frit kan hænge ned. 
  • Det tager nogle timer før parykken er tør. Brug ikke føntørre hvis det er en fiberparryk, så skal det luft tørre.
  • Når parykken er tør kan den evt spayes med en fiberspray eller conditioner, og redes igennem, det forlænger hålbarheden af parykken, og holder den blød længere.
  • Parykker i ægtehår kan efter vask spændes op på en hoved og tørres og styles efter ønske.
  • Fiber parykken genskabes i sin form hver gang den vaskes.
Flyver parykken af når det blæser?
Jeg har aldrig hørt om nogen der har tabt parykken i blæsevejr, jeg har hørt om nogen der har hængt fast i noget og den så er røget af! Parykken har elastikker i nakken der kan spændes så den sidder ekstra godt fast. Man kan evt tage et pandebånd eller en hue udenpå parykken, for ekstra sikkerhed. Der findes også antiskridbånd til at have under parykken, det gør det sværere for parykken at glide af.
Klør Parykken? Og hvad gør jeg hvis den klør?
Parykken kan godt klø. Specielt i starten hvor den er ny. Man kan hjælpe sig selv med at vende sig til det, ved at altid have parykken på, lidt hver dag. Hvis det er lacefronten (tylkanten) der klør, kan man prøve at give den lidt skyllemiddel, for at bløde den lidt op. Du kan evt sætte parykken et par mm længere tilbage eller frem så ikke den sidder og trykker. Den kan også være en rigtig god ide at vaske den nogle gange i starten
Kan jeg bade med Parykken på?
Det kan du godt, men jeg vil ikke anbefale det. Både klor og saltvand er meget hårdt for parykken. Uanset om det er fiber eller ægtehår. hvis ikke du vil have en hue på så hold hovedet over vandet
Hvor længe holder en paryk?

Holdbarheden er meget individuel, men hvis man passer godt på sin paryk og plejer den og vasker den med de rigtige ting, kan den holde mellem et halvt og et helt år, hvis den bruges hver dag.

Må man glatte eller krølle en fiberparyk?
NEJ!! Den kan ikke tåle varmen
Parykken glider op i nakken?

Prøv at spænde den ind. Det kan også bare være en fornemmelse man har fordi man gerne vil have den langt ned i nakken. Hvis det bliver ved, så kontakt mig, så kan vi f.eks. sy den lidt ind eller sy noget antiskrid i. Det kan også være fordi du har tabt dig og den er blevet for stor, så kontakt mig, så kigger jeg på det. Ring 42220888

Parykken glider bagud?

Er dit hår langt? så bliver det måske for tungt. eller måske sætter du parykken for langt tilbage. Der kan evt syes noget antiskrid ieller hvis du har lidt hår under kan der sys klemmer i.

Du er altid velkommen til at ringe og spørge. ring 42220888

Kan jeg få lavet en paryk af mit eget hår?

Nej desværre ikke. Det tager flere uger, nogle gange måneder, at få lavet en specielt fremstillet paryk. og der går typisk hår fra flere mennesker til at lave en paryk.

Hvordan sidder en paryk fast?
                                          Svar: Parykkens facon er bygget op på en sådan måde , at den sidder godt fast på hovedet, så den ikke falder af. Indersiden af parykken er i lavet af elastik stof som tilpasser sig dit hoved. Der er også nogle parykker der har silicone stykker i der ligesom griber fat og sørger for at den ikke glider på hovedet. Har man lidt hår, indenunder parykken, kan det være en god ide med små klemmer, der bliver syet i parykken, som man så klipser fat i ens eget hår.
Hvad hvis jeg ikke vil have paryk?
Så er der heldigvis rigtig mange andre muligheder. Der er huer, hatte og tørklæder. Du kan også gå med hovedet bart, men det er koldt om vinteren.
Kan jeg få paryk i ægtehår?

Ja men det er dyrere, så der bliver en del egenbetaling.

Man kan ikke få en paryk af sit eget hår da det tager meget lang tid at håndlave en paryk.

Fordele og ulemper ved fiber paryk

Fiber parykken ligner fuldstændigt ægtehår. Parykken er lettere end en ægtehårs paryk. Fibrene holder deres form, så hver gang parykken vaskes genskabes den oprindelige form. Det er meget let at have med at gøre og kræver ikke ret meget pleje og tid.

De fleste fiber parykker tåler ikke ret meget varme, så man kan ikke føntørre en fiberparyk, og man skal passe på med varme fra ovne og damp fra kogende vand. Udseendet på en fiber paryk kan ikke ændres som med ægtehår.

Fordele og ulemper ved paryk i ægtehår
Paryk i ægte hår, giver for det meste flere styling muligheder, end en paryk i fiber hår, men det er afhænging af bunden af den. Parykken skal hver gang den er vasket, tørres og styles ligesom alm. hår, ellers ser den ikke pæn ud. Der er altså en del mere arbejde i det end fiber parykken. Til gengæld kan man krølle og glatte efter ens humør og lyst. Nogle synes ægtehårs parykker holder længere end fiberparykker. Håret bliver slidt som alm hår også gør, og kan også ugle en del. En ægtehårs paryk er en del tungere end en paryk i fiber.
Taber jeg mine bryn og vipper?
Hvis du er i kemo behandling så gør du højst sandsynligt. Hårfaldet af bryn og vipper kommer som regel lidt senere end hovedhåret. Mange taber også håret på resten af kroppen. Der er en video under udvikling, med tips ti,l hvordan man kan bruge makeup til at  kamuflere de manglende bryn og vipper. Nogle vælger at få tatoveret brynene, så det ikke skal syne så meget. Dette skal dog være gjort, inden man starter kemo, på grund af risiko for infektion.
Parykken kruser?

Enten har den fået for meget varme eller også er parykken ved at være slidt. Man kan evt klippe lidt af den, så kan den lidt igen. Det er helt almindeligt at parykken begynder at kruse i spidserne, det er for det meste, almindeligt slid, ligesom almindeligt hår bliver slidt. 

Hvis parykken er blevet hurtigt slidt, kan det for eksempelt være.

  • Hvis man går meget med krave eller tørklæder,  som parykkens hår går på.
  • Det kan være man vasker den i for varmt vand.
  • Man kan rede den for ofte, og forkert. En paryk skal redes fra spidserne lige så forsigtigt
  • Du reder den med en børste der er for hård.
  • Hvis man sveder meget.
  • Hvis man sover med den på.
  • Varme fra ovn, eller damp.
  • Man piller i den med fingrene de samme steder mange gange dagligt.
Kan man farve parykken?
Nej fiberhår kan ikke farves. Ægtehår  kan farves men jeg vil ikke anbefale det da det går hådt ud over kvaliteten af håret
Kan man klippe i en paryk?

Ja det kan man, men ikke fra lang til meget kort

Jeg klipper altid parykken til så den passer perfekt til dig.

Taber man altid håret når man får kemo
Nej det kommer an på hvilken type kemo man får.
Kan jeg sove med parykken på?

Det kan du godt, men det slider helt utroligt på håret, så det ødelægger parykken ret hurtigt og jeg vil absolut ikke anbefale det. 

Kan jeg træne med parykken på?
Det kan du godt, men det er varmt og det vil være en god ide at skylle den bag efter da sveden tære på bunden af parykken
Hvordan får man bevilling til paryk?

Det kommer an på om du om du har varigt eller midlertidigt hårtab.

Hvis du er i kemo behandling vil du få en bevilling fra den afd du er tilknyttet på sygehuset. Ved længerevarende kemobehandling har du ret til en paryk om året. 

Hvis du har mistet dit hår af andre grunde. Alopecia, operationer, stress, medicin eller hormonelt, kan du søge din kommune om hjælp til paryk. Du vil skulle bruge en udtalelse fra en hudlæge eller en anden specialist, til din ansøgning. De fleste kommuner har et ansøgningskema på deres hjemmeside under kropsbårne hjælpemidler.

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune hvilket tilskud de yder til parykker tupeer og andre løsninger. 

Man kan have egenbetalinger i forbindelse med at anskaffe sig en paryk. 

Der en mange der vælger sev at købe en ekstra paryk så der er en at bytte med.

 

Hvor hurtigt vokser håret ud efter kemo

Håret vokser igen efter kemo, når man stopper behandlingen med de stoffer der påvirker hårvæksten. Dit hår kan altså godt begynde at vokse igen hvis du skifter præperat i løbet af din behandling. På de fleste tager det ca 1 måned før du kan begynde at se håret, hos nogen går der lidt længere. Derefter vokser håret som det plejer ca 1 til 2 cm. om måneden. Håret kan i starten være skadet- Læs mere