Kemo parykforløb.

Dette er blot for at forklare hvordan et forløb for dig der er/skal i kemobehandling foregår. Det er godt at komme så tidligt som muligt, gerne før du starter behandling. Har du allerede tabt håret må du gerne have et billede med hvor dit hår sidder som du godt kan lide det og så jeg bedre kan finde det rigtige farve.

Du vil muligvis skulle komme her flere gange hvis det første gang du skal have en paryk.

Det første vi gør er at finde ud af hvad du godt kunne tænke dig.

Det kan være du gerne vil have en paryk der ligner det hår du har nu.

Det kan være du gerne vil have noget der er kortere.

Eller du bare vil have noget helt andet.

Det finder vi ud af sammen. Hvis ikke jeg lige har det du skal bruge, så bestiller jeg et udvalg af parykker hjem til dig som du så prøver.

Når du begynder at tabe håret kan jeg klippe dig hvis det er det du ønsker.

Så er det tid til af få parykken.

Parykken bliver klippet til hvis der er brug for det, og du lære at tage parykken på og hvordan du vasker den.

Hovedbeklædning: Nogle ønsker ikke paryk og vil i stedet have tørklæder eller hovedbeklædning.

Her er det igen en mulighed at der bestilles et udvalg hjem efter dine ønsker, og du prøver dem på før du bestemmer hvilke du ønsker at købe/ bruge din bevilling på.

Det er altid en god ide at have en hue eller et tørklæde også selv om man vælger en paryk. Det er rart at have noget på hovedet når man skal sove eller som alternativ til parykken.